“Det bedste ved hans noveller er det indtryk, de giver af, at noget mangler, og netop dét er deres hemmelighed og skønhed … Et eneste skud af Macomber mod løverne giver lige så meget som en hel times jagtundervisning, men også lige så meget som et kursus i skrivekunstens videnskab.” (Gabriel García Márquez)

“Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Jeg har læst dem alle flere gange, men vender ofte tilbage til dem. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.” (Leif Davidsen)

”De tilhører verdenslitteraturen og har haft stor indflydelse såvel på andre forfattere som på et utal af læsere... Erfaringerne fra krigen har bestemt holdningen i Hemingways forfatterskab, hans fornemmelse for det nøgne liv og menneskets vilkår, deraf både hans følsomhed og hans barskhed, den stadige optagethed af faren og døden, sammen med viljen til at stå imod og holde ud. Det var det han skrev om, og det forklarer også hvorfor han skrev som han skrev... den bevidste kunstneriske hensigt: at henstille en stump virkelighed, kun iagttaget og afbildet, uden at udmale enkeltheder eller røbe nogen følelse i udtrykket, men sådan at billedet ved sin ægthed skulle fremkalde den samme følelse som virkeligheden. Der er ingen pynt, ingen kommentar, ingen metaforer eller andre vidnesbyrd om en forfatters personlige fornemmelser. Det er kontrast til, og en reaktion imod, den ældre prosas forkærlighed for det malende og stemningsfyldte og sjælfulde sprog, den subjektive stil. Oplevelsen af krigen har givet afsmag for al forlorenhed, for sentimentalitet, store ord, patos og pegefingre.” (Sven Møller Kristensen)