Magnus har været i kontakt med den lokale heks og Morten synger et radiohit fra 2000. Uha, det bliver et uhyggeligt Halloween afsnit. Fokuset for afsnittet er mineralet vivianit, også kendt som dødens krystal. For denne krystal gror på noget der engang var levende, altså dødt organisk materiale, for eksempel lig. Det er ret vildt og det stopper ikke her: Den skifter farve! Nogle vil mene at det er fordi den suger ondskab til sig, andre vil mene at det er en oxidation. Mon vi får svar på det? Det bliver lidt spændende og lidt farligt.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Årets Nobelpris i Kemi er blevet uddelt og modtagerne er henholdsvis David Baker for computer protein design, og Demis Hassabis og John M. Jumper for proteinstruktur forudsigelser. Proteiner er livets værktøjer, så forståelsen for disse, og hvordan man kan lave nye slags, er det prisen er blevet givet for. Proteinkemi er Mortens felt, så det er jo altid fedt når det bliver værdsat med en Nobelpris. Men det er også en bittersød uddeling for både Magnus og Morten. Lyt med og find ud af hvorfor.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Velkommen til vores nye serie om store mennesker omkring kemien, som vi har valgt at kalde “Periodiske Kemikere”. Vi starter med en dansk nobelpris modtager - meget større bliver det ikke! Nemlig August Krogh. Krogh er måske bedst kendt som en af grundlæggerne til hvad der på sigt bliver til medicinalvirksomheden Novo Nordisk, og derfor også bedst kendt for noget med insulin. Men det er ikke det arbejde, han har fået nobelprisen for. Hans arbejde, nobelprisen og insulin er dog uløseligt forbundet, hvilket vi kommer omkring. Krogh er også en mand med mange talenter, og kan derfor bruge viden og arbejde med teknikker indenfor flere forskellige felter som fysiologi, zoologi og kemi. Vi er hooked på Krogh. Lyt med og find ud af hvorfor.

Inde på https://www.facebook.com/YeOlChemistryLab kan man se vores Tier list template!

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Kan afsnit 42 handle om andet end carbon? Ikke hvis man spørger den organiske kemiker og biokemikeren. For carbon er kemisk set noget helt særligt, og kan en masse forskellige ting. Næsten for meget, så dette er første del om carbon. Vi kommer ind på carbons mange bindingstyper og partnere, og hvorfor det giver forskellige materialer, der er opbygget af carbon helt forskellige egenskaber. Diamanter er skønne, men åbenbart mest hvis folk har lidt for at grave dem op. Noget andet der er skønt det er livet. Og livet har virkelig fundet ud af at bruge carbon til en masse smarte ting. Og hvordan startede det der liv fra små molekyler, til noget der kunne formere sig selv? Er det realistisk at det kunne være sket af sig selv? Det diskuterer vi i hvert fald lige super hurtigt. Skal carbon have det eftertragtede S-tier? Lyt med og find ud af det.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Denne gang skal vi hører om noget af det hvideste der findes: titaniumdioxid. Hvad kan man så bruge noget der er så hvidt til? Overraskende mange ting, men det er måske ikke alt man skal bruge det til. Det mener EU i hvert fald ikke. Er det kræftfremkaldende? Måske, måske ikke, hvem ved. Find også ud af om man får titaniumdioxid ud af jorden ved at ae Moder Jord blidt, eller om det at ved at lave en gigantisk åben mine, og bruge en masse svovlsyre. Uhh det er svært at gætte hvad det kan være. Og hvor er menneskeheden egentlig placeret på en skala fra ork til elver? Lyt med og opdag også hvilken placering titaniumdioxid får.

Kilder:
Forbrugerrådet Tænk, “Titaniumdioxid: Det skal du vide om stoffet”, 8. maj 2024, https://taenk.dk/kemi/foedevarer-og-koekken/titaniumdioxid-alt-du-skal-vide , tilgået 15. august 2024.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Så er vi tilbage efter en dejlig lang sommerferie. Vi starter let ud med en gruppe, familie, klasse, eller hvad man nu kalder det, når der er flere tusinde stoffer som minder om hinanden, nemlig flavonoiderne. Flavonoiderne er antioxidanter og det har vi jo hørt skulle være så sundt, men er det nu også det altid? Derudover skal vi snakke om blomsterne og bierne, og selvfølgelig også overgangsalderen. Så nyd kombucha eller en farverig frugt mens I hører om det I drikker eller spiser

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Vi kender det alle, vi er kommet til at ødelægge noget, og vil gerne reparere det igen. Det kunne være en køleskabsmagnet eller en nissemand. Så er det bare at bruge den bedste cyano akrylat, også bedre kendt som sekundlim. Men hvorfor stoppe der, når man også kan bruge sekundlim til sår, tarme og hjerner? Forhåbentlig med bedre succes end med køleskabsmagneten. Følg også med i Magnus’ lim magi. Vi håber i er limet til højttalerne i dette afsnit.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

I dag rangere vi Gudernes spise og kæledyrsejernes skræk. Xanthin alkaloiden, Theobromin, som findes i chokolade og i andre gode sager. Vi gennemgår dens struktur og funktioner, og kommer ind på andet gult snask (andre xanthin alkaloider), som minder meget om Theobromin, og som måske faktisk også er mere interessante. Vi kan jo næsten ikke tage et afsnit uden at nævne vores allesammens yndlings tyske kemiker, Emil Fischer, og i dette afsnit er der dobbelt op for Fischer. Så nyd en plade chokolade og theobrominen deri, imens I lærer om stoffet.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!