-
Dansk gris kan rumme et af svarene på global sundhedskrise
- 2024/09/20
- 再生時間： 7 分
- ポッドキャスト
-
サマリー
activate_samplebutton_t1
あらすじ・解説
Svie, hyppig vandladning og ildelugtende urin.
Sådan beskrives nogle af de normale symptomer på blærebetændelse - hvilket ikke umiddelbart lyder som en trussel mod den globale sundhed.
Men det er det.
Nærmere bestemt er det behandlingen af den meget udbredte sygdom, der udgør en trussel. For lige nu bekæmpes urinvejsinfektioner i høj grad med antibiotika - og det øger risikoen for, at bakterier udvikler resistens over for det mest anvendte våben mod blærebetændelse.
"Antibiotikaresistens er virkelig et af de allerstørste sundhedsproblemer, vi overhovedet har på verdensplan. Det koster mere end en million menneskeliv hvert eneste år, og det bliver kun værre," advarer adjunkt Patrick Munk til Videnskab.dk.
Så hvordan skal man bekæmpe blærebetændelse og den sundhedskrise, der følger i kølvandet?
Det håber Kristian Stærk, læge og postdoc ved Syddansk Universitet, at finde en del af svaret på i en svinestald på Fyn.
På Syddansk Universitets (SDU) stald for store forsøgsdyr i Odense løber et hold legesyge grise omkring og roder i underlaget.
De bærer rundt på en dyrebar last: En blære, der til forveksling ligner menneskers. Det gør alle grise, men lige præcis dem her er udtaget til at teste en vaccine, som virksomheden GlyProVac udvikler.
Det er Kristian Stærk og hans kollega lektor Thomas Emil Andersen, der står for den praktiske del med at teste vaccinen på forsøgsgrisene.
"De første seks uger bliver halvdelen vaccineret, hvor de får tre stik med to ugers mellemrum. Til sidst får de allesammen en eksperimentel blærebetændelse, hvor vi sprøjter en bakterie op i blæren. Så opstår der en infektion, og så følger vi det i seks dage," forklarer Kristian Stærk om forsøget.
Meningen er altså at se, hvor stor forskel der er på sygdommens effekter i blærerne på de grise, der er vaccineret, og de grise, der ikke er.
Det gør man dels ved at teste deres urin, mens de endnu er i live:
"Her kan vi måle tilstedeværelsen af kolibakterier, og at der sker en stigning i inflammatoriske proteiner, som vidner om, at der er noget betændelse," forklarer Kristian Stærk.
Og så ser man på blærerne, efter man har aflivet grisene.
"Efter de seks dage, hvor vi måler urinen, bliver de aflivet og får opereret blæren ud. Så undersøger vi mængden af bakterier i blæren og sender den ind til mine kolleger, der ser på omfanget af blødning, hævelse og tilstedeværelsen af immunceller," forklarer Kristian Stærk og understreger, at grisene "ikke bliver klinisk syge eller får feber" under forsøget.
Hvis du vil lære mere om forsøgsgrisenes liv, død og rettigheder, kan du læse denne artikel fra Videnskab.dk
De danske forskere er ikke først til at få idéen om en vaccine mod urinvejsinfektioner. For eksempel bliver den spanskudviklede vaccinerende mundspray Uromune i disse år testet med lovende resultater.
Og der er da også store sundhedsperspektiver i at udvikle en vaccine. For i behandlingen af urinvejsinfektioner bruges der store mængder antibiotika.
Alene på danske plejehjem er op imod tre ud af fire udskrivelser af antibiotika målrettet urinvejsinfektioner.
Generelt vil omtrent hver anden kvinde i løbet af sit liv få urinvejsinfektioner, og halvdelen af de ramte vil få det igen inden for et år.
"Hos nogle bliver det ved med at vende tilbage og bliver nærmest halvkronisk igennem deres liv eller i lange perioder af deres liv," siger Kristian Stærk.
I alt blev der i 2021 udskrevet over 48 tons ren antibiotika til danskerne, ifølge en rapport fra Statens Serum Institut.
Endnu større er forbruget dog i svinestaldene i dansk landbrug, hvortil der i 2022 blev udskrevet godt 71 tons antibiotika - blandt andet til behandling af urinvejsinfektioner hos grisene.
I både landbruget og sundhedsvæsenet er der erklærede mål og indsatser mod den massive brug af antibiotika.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har for eksempel i en mangeårig kampagne blæst til kamp mod antimikrobiel resistens - det vil sige mikrober som bakterier, virus og svampes resistens over for medicin.
De skriver b...
Sådan beskrives nogle af de normale symptomer på blærebetændelse - hvilket ikke umiddelbart lyder som en trussel mod den globale sundhed.
Men det er det.
Nærmere bestemt er det behandlingen af den meget udbredte sygdom, der udgør en trussel. For lige nu bekæmpes urinvejsinfektioner i høj grad med antibiotika - og det øger risikoen for, at bakterier udvikler resistens over for det mest anvendte våben mod blærebetændelse.
"Antibiotikaresistens er virkelig et af de allerstørste sundhedsproblemer, vi overhovedet har på verdensplan. Det koster mere end en million menneskeliv hvert eneste år, og det bliver kun værre," advarer adjunkt Patrick Munk til Videnskab.dk.
Så hvordan skal man bekæmpe blærebetændelse og den sundhedskrise, der følger i kølvandet?
Det håber Kristian Stærk, læge og postdoc ved Syddansk Universitet, at finde en del af svaret på i en svinestald på Fyn.
På Syddansk Universitets (SDU) stald for store forsøgsdyr i Odense løber et hold legesyge grise omkring og roder i underlaget.
De bærer rundt på en dyrebar last: En blære, der til forveksling ligner menneskers. Det gør alle grise, men lige præcis dem her er udtaget til at teste en vaccine, som virksomheden GlyProVac udvikler.
Det er Kristian Stærk og hans kollega lektor Thomas Emil Andersen, der står for den praktiske del med at teste vaccinen på forsøgsgrisene.
"De første seks uger bliver halvdelen vaccineret, hvor de får tre stik med to ugers mellemrum. Til sidst får de allesammen en eksperimentel blærebetændelse, hvor vi sprøjter en bakterie op i blæren. Så opstår der en infektion, og så følger vi det i seks dage," forklarer Kristian Stærk om forsøget.
Meningen er altså at se, hvor stor forskel der er på sygdommens effekter i blærerne på de grise, der er vaccineret, og de grise, der ikke er.
Det gør man dels ved at teste deres urin, mens de endnu er i live:
"Her kan vi måle tilstedeværelsen af kolibakterier, og at der sker en stigning i inflammatoriske proteiner, som vidner om, at der er noget betændelse," forklarer Kristian Stærk.
Og så ser man på blærerne, efter man har aflivet grisene.
"Efter de seks dage, hvor vi måler urinen, bliver de aflivet og får opereret blæren ud. Så undersøger vi mængden af bakterier i blæren og sender den ind til mine kolleger, der ser på omfanget af blødning, hævelse og tilstedeværelsen af immunceller," forklarer Kristian Stærk og understreger, at grisene "ikke bliver klinisk syge eller får feber" under forsøget.
Hvis du vil lære mere om forsøgsgrisenes liv, død og rettigheder, kan du læse denne artikel fra Videnskab.dk
De danske forskere er ikke først til at få idéen om en vaccine mod urinvejsinfektioner. For eksempel bliver den spanskudviklede vaccinerende mundspray Uromune i disse år testet med lovende resultater.
Og der er da også store sundhedsperspektiver i at udvikle en vaccine. For i behandlingen af urinvejsinfektioner bruges der store mængder antibiotika.
Alene på danske plejehjem er op imod tre ud af fire udskrivelser af antibiotika målrettet urinvejsinfektioner.
Generelt vil omtrent hver anden kvinde i løbet af sit liv få urinvejsinfektioner, og halvdelen af de ramte vil få det igen inden for et år.
"Hos nogle bliver det ved med at vende tilbage og bliver nærmest halvkronisk igennem deres liv eller i lange perioder af deres liv," siger Kristian Stærk.
I alt blev der i 2021 udskrevet over 48 tons ren antibiotika til danskerne, ifølge en rapport fra Statens Serum Institut.
Endnu større er forbruget dog i svinestaldene i dansk landbrug, hvortil der i 2022 blev udskrevet godt 71 tons antibiotika - blandt andet til behandling af urinvejsinfektioner hos grisene.
I både landbruget og sundhedsvæsenet er der erklærede mål og indsatser mod den massive brug af antibiotika.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har for eksempel i en mangeårig kampagne blæst til kamp mod antimikrobiel resistens - det vil sige mikrober som bakterier, virus og svampes resistens over for medicin.
De skriver b...