• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • 著者: Videnskab.dk
  • ポッドキャスト

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者: Videnskab.dk
  • サマリー

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    続きを読む 一部表示
activate_samplebutton_t1
エピソード
  • Tobias forsøger at løse gåden om oldtidens sproglige problembarn: "Det lyder ret syret"
    2024/09/21
    Tobias Søborg har aldrig bandet og svovlet så meget, som siden han begyndte sit forskningsprojekt om det mystiske sprog lydisk.
    Et sprog fra kongeriget Lydien, der havde stor indflydelse på den antikke græske verden. Men også et sprog, man ved meget, meget lidt om.
    For med et forsvindende lille kildemateriale med et nærmest uforståeligt sprog, har lydisk fået sig et ry som et af lingvistikkens helt store problembørn.
    For at prøve at forstå lydisk er som at gå rundt i en labyrint.
    "Der er så mange gange, hvor man prøver at gå ind et sted, og så er der bare en mur, som man ikke kan komme igennem. Det kan være ekstremt frustrerende."
    Og labyrint er et passende ord at bruge. Det stammer nemlig fra lydisk. Måske. For som alt andet, der har med lydisk at gøre, så ved vi det ikke. Endnu.
    Det er det, der også fascinerer Tobias Søborg ved sproget. At der faktisk er mulighed for at finde noget helt nyt. For mens mange af de andre sprog fra jernalderens Tyrkiet blev opklaret for 100 år siden, er lydisk stadig en gåde.
    En gåde som Carlsbergfondet har givet ham en sæk penge til at opklare på det hollandske universitet i Leiden, hvor Tobias Søborg er gæsteforsker.
    For lydisk kan vise sig at blive en vigtig del af forståelsen af den indoeuropæiske sprogstamme, som også omfatter blandt andet dansk, russisk og hindi. Sagt med andre ord: Et enormt puslespil, der tilsammen fortæller en historie om vores forhistorie.
    "Der er lydisk jo bare en lille brik. Men en brik, som er rimelig essentiel," siger Tobias Søborg.
    Og der er en del brikker, der stadig mangler i den lydiske puslespil. Tobias Søborg mener, at man lige nu kender bare under en fjerdedel af de ord, man har overblik over.
    Og det samlede overblik stammer kun for et meget lille kildemateriale. Altså er der lang vej endnu.
    Det lydiske sprog blev talt i Lydien, der ligger i det, der i dag er Tyrkiet.
    Et kongedømme, der var indflydelsesrigt i det antikke Grækenland, og som under sin storhedstid regerede over halvdelen af det i dag tyrkiske territorium.
    Kongedømmet bliver blandt andet beskrevet af den første græske historieskriver Herodot, som bliver kaldt historiens fader (men også løgnens fader på grund af de kildekritiske friheder han tog sig).
    Herodot fortæller blandt andet, at det var i Lydien, at man opfandt mønter som en statsstyret valuta, og kongedømmet var berømt for dets rigdom.
    Men selvom sproget i hvert fald er blevet talt i mere end fem århundreder, er der i dag kun omkring 120 kilder tilbage. Det er nemlig kun kilder, der er skrevet på sten eller mønter, som har overlevet til i dag, mens eventuelle kilder på papyrus, træ eller voks for længst er gået bort. Og som om det ikke var slemt nok, så er det kun en lille del af de 120 kilder, der kan bruges.
    "Det allerførste kildemateriale er noget graffiti, som bare består af tre bogstaver, som ikke danner et ord. Det kan man ikke bruge til noget," siger Tobias Søborg.
    Derfor er det i virkeligheden kun omkring 30 kilder, man kan bruge. De fleste af dem er gravsten. En lille håndfuld er dekreter hugget i sten.
    Med det meget begrænsede kildemateriale prøver Tobias Søborg at afkode sproget ved at forsøge at tyde alle de ord, som sprogforskere endnu ikke har forstået. Det gør han ved at sammenligne ordene med sprog, der er beslægtede med lydisk.
    Det kunne være luvisk, lykisk og karisk, som man sammen kalder lyvisk. Det er en gruppe sprog, som har deres egne sproglige innovationer, som har gjort dem til en selvstændig afstikker fra den større anatolske gren, som igen er en gren af indoeuropæisk.
    Og det er altså det her arbejde, som Tobias Søborg beskriver som at gå ind i blindgyde efter blindgyde. Et nidkært arbejde, som kræver systematik, kreativitet og en god portion tålmodighed.
    Men hvor andre drømmer sig langt, langt væk, når arbejdet driller, så er Tobias Søborgs græsgange ikke så fjerne.
    "Så kigger jeg over på nogle af de andre sprog, hvor det er meget nemmere at komme frem til ting," siger Tobias Søborg.
    Men det er også det fede v...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Hjerneforskningens top tre: Nyt om Alzheimers, et skænderi om tro og et gammelt mysterium om psyken
    2024/09/20
    Årene efter Anden Verdenskrig var præget af fremgang inden for hjerneforskningen
    Her blev forskere for første gang i stand til at tage billeder inde fra hjernen, da CT- og MRI-scanninger blev opfundet i 60'erne og 70'erne.
    Men på trods af efterkrigstidens fremgang var dele af forskningen inden for psykiske lidelser præget af stilstand. For ingen kunne finde nogen årsagsforklaringer på psykiske lidelser i hjernen.
    Psykologerne havde helt opgivet og i stedet rettet deres fokus på adfærdspsykologi.
    Men da de nye hjernescanningsmetoder blev opfundet, fik hjerneforskerne blod på tanden. Nu skulle de finde ud af, hvor, hvordan og hvorfor psykiske lidelser opstår i hjernen.
    Men også de ramte ind i en blindgyde. Selvom de nye scanningsteknikker gav dem mulighed for at opdage mange nye hjernesygdomme, fandt de nemlig ikke det, de reelt søgte efter. De stod i en blindgyde.
    Så hvor står vi i dag - mange år senere? Står vi stadig i blindgyden, eller er vi kommet tættere på et svar på, hvordan psykiske lidelser opstår i hjernen?
    Det kan du finde ud af i denne uges episode af Brainstorm, hvor værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted giver dig en overflyvning over de tre vigtigste historier i hjernelandskabet anno 2024.
    Under overflyvningen gør værterne også ophold ved forskningen i den mulige forbindelse mellem religion og sundhed. De lander også for at se nærmere på en mulig ny medicin mod Alzheimers - alt sammen i selskab med Brainstorms helt egen husforsker, hjerneforsker og professor emeritus ved Københavns Universitet Albert Gjedde.
    Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app - bare søg efter 'Brainstorm'.
    Omkring 50.000 mennesker i Danmark er ramt af Alzheimers, og det er dermed den mest udbredte demenssygdom i landet.
    Nu har en gruppe japanske forskere fundet en mulig ny behandling, der potentielt vil kunne hjælpe de mange danskere, som lider af sygdommen.
    De har lavet et muse-studie, hvor de først gav musene Alzheimers for derefter at give dem en behandling med dopamin - et signalstof i hjernen, der blandt andet motiverer os til at gøre ting, vi finder nydelse ved.
    Selvom et muse-studie ikke kan overføres 1:1 til mennesker, er resultaterne, ifølge Brainstorms husforsker Albert Gjedde, alligevel interessante.
    Hvordan behandlingen virkede på musene, kan du finde ud af, hvis du hører Brainstorm-episoden. I episoden kan du også blive klogere på, hvorfor Gjedde mener, vi i skal stoppe med at snakke om Alzheimers som en sygdom, men i stedet se på det som en tilstand.
    Lyt med i episoden, og find ud af:
    Om religiøsitet kan tilskrives en drift i hjernen.
    Hvad mange forskere mener, at Alzheimers skyldes.
    Om religiøsitet har en positiv effekt på vores sundhed.
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Kræsenhed ligger i generne og topper ved syv-års alderen, ifølge ny forskning
    2024/09/20
    Hvis du er forælder til et barn, der væmmes ved tanken om bestemte fødevarer, kan du måske ånde lettet op.
    For et nyt studie viser, at kræsne vaner i høj grad påvirkes af generne, skriver University College London i en pressemeddelelse.
    "Vi håber, at vores resultater, der viser, at kræsenhed i stor udstrækning er medfødt, kan afhjælpe forældrenes skyld," siger postdoc Zeynep Nas, der er hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen:
    "Den adfærd er ikke et resultat af forældrenes opdragelse."
    Forskerne mener, at de kræsne vaner begynder i småbørnsalderen og fortsætter i de tidlige ungdomsår. Børns kræsenhed skulle efter sigende toppe, når de er syv år gamle.
    I studiet, som er udgivet i tidsskriftet Journal of Child Psychology and Psychiatry, sammenlignede forskerne data fra et kohortestudie fra 2007, hvor man fulgte 2.400 tvillingepar i England og Wales og deres udvikling og spisevaner over tid.
    Forældrene skulle svare på spørgsmål om deres børns spisevaner, da de var 16 måneder, og tre, fire, syv og 13 år gamle.
    Tveæggede tvillinger, som kun deler 50 procent af deres gener, havde mindre til fælles i deres kræsne spisevaner, end de enæggede tvillinger, som deler næsten 100 procent af deres gener, viser det nye studie. Derfor må genetik spille en rolle.
    Selvom genetik påvirker kræsenheden, spiller miljø også en rolle, forklarer forskerne bag studiet.
    De kræsne vaner kan rigtignok fortsætte ud i ungdommen, men forældrene kan alligevel hjælpe deres børn med at prøve forskellig mad gennem barndommen, siger Alison Fildes, der er seniorforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
    Studiet har dog også dets begrænsninger, eftersom der var færre deltagere i syvårsalderen sammenlignet med andre aldersgrupper.
    Derudover var der i studiet en stor andel af familier med højere socioøkonomisk baggrund, når man sammenligner med resten af befolkningen i England og Wales.
    I fremtiden bør forskningen desuden fokusere på ikke-vestlige befolkninger, hvor madkulturen kan se anderledes ud, mener forskerne.
    続きを読む 一部表示
    2 分

あらすじ・解説

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。