エピソード

  • Tobias forsøger at løse gåden om oldtidens sproglige problembarn: "Det lyder ret syret"

    Tobias forsøger at løse gåden om oldtidens sproglige problembarn: "Det lyder ret syret"
    2024/09/21
    Tobias Søborg har aldrig bandet og svovlet så meget, som siden han begyndte sit forskningsprojekt om det mystiske sprog lydisk.
    Et sprog fra kongeriget Lydien, der havde stor indflydelse på den antikke græske verden. Men også et sprog, man ved meget, meget lidt om.
    For med et forsvindende lille kildemateriale med et nærmest uforståeligt sprog, har lydisk fået sig et ry som et af lingvistikkens helt store problembørn.
    For at prøve at forstå lydisk er som at gå rundt i en labyrint.
    "Der er så mange gange, hvor man prøver at gå ind et sted, og så er der bare en mur, som man ikke kan komme igennem. Det kan være ekstremt frustrerende."
    Og labyrint er et passende ord at bruge. Det stammer nemlig fra lydisk. Måske. For som alt andet, der har med lydisk at gøre, så ved vi det ikke. Endnu.
    Det er det, der også fascinerer Tobias Søborg ved sproget. At der faktisk er mulighed for at finde noget helt nyt. For mens mange af de andre sprog fra jernalderens Tyrkiet blev opklaret for 100 år siden, er lydisk stadig en gåde.
    En gåde som Carlsbergfondet har givet ham en sæk penge til at opklare på det hollandske universitet i Leiden, hvor Tobias Søborg er gæsteforsker.
    For lydisk kan vise sig at blive en vigtig del af forståelsen af den indoeuropæiske sprogstamme, som også omfatter blandt andet dansk, russisk og hindi. Sagt med andre ord: Et enormt puslespil, der tilsammen fortæller en historie om vores forhistorie.
    "Der er lydisk jo bare en lille brik. Men en brik, som er rimelig essentiel," siger Tobias Søborg.
    Og der er en del brikker, der stadig mangler i den lydiske puslespil. Tobias Søborg mener, at man lige nu kender bare under en fjerdedel af de ord, man har overblik over.
    Og det samlede overblik stammer kun for et meget lille kildemateriale. Altså er der lang vej endnu.
    Det lydiske sprog blev talt i Lydien, der ligger i det, der i dag er Tyrkiet.
    Et kongedømme, der var indflydelsesrigt i det antikke Grækenland, og som under sin storhedstid regerede over halvdelen af det i dag tyrkiske territorium.
    Kongedømmet bliver blandt andet beskrevet af den første græske historieskriver Herodot, som bliver kaldt historiens fader (men også løgnens fader på grund af de kildekritiske friheder han tog sig).
    Herodot fortæller blandt andet, at det var i Lydien, at man opfandt mønter som en statsstyret valuta, og kongedømmet var berømt for dets rigdom.
    Men selvom sproget i hvert fald er blevet talt i mere end fem århundreder, er der i dag kun omkring 120 kilder tilbage. Det er nemlig kun kilder, der er skrevet på sten eller mønter, som har overlevet til i dag, mens eventuelle kilder på papyrus, træ eller voks for længst er gået bort. Og som om det ikke var slemt nok, så er det kun en lille del af de 120 kilder, der kan bruges.
    "Det allerførste kildemateriale er noget graffiti, som bare består af tre bogstaver, som ikke danner et ord. Det kan man ikke bruge til noget," siger Tobias Søborg.
    Derfor er det i virkeligheden kun omkring 30 kilder, man kan bruge. De fleste af dem er gravsten. En lille håndfuld er dekreter hugget i sten.
    Med det meget begrænsede kildemateriale prøver Tobias Søborg at afkode sproget ved at forsøge at tyde alle de ord, som sprogforskere endnu ikke har forstået. Det gør han ved at sammenligne ordene med sprog, der er beslægtede med lydisk.
    Det kunne være luvisk, lykisk og karisk, som man sammen kalder lyvisk. Det er en gruppe sprog, som har deres egne sproglige innovationer, som har gjort dem til en selvstændig afstikker fra den større anatolske gren, som igen er en gren af indoeuropæisk.
    Og det er altså det her arbejde, som Tobias Søborg beskriver som at gå ind i blindgyde efter blindgyde. Et nidkært arbejde, som kræver systematik, kreativitet og en god portion tålmodighed.
    Men hvor andre drømmer sig langt, langt væk, når arbejdet driller, så er Tobias Søborgs græsgange ikke så fjerne.
    "Så kigger jeg over på nogle af de andre sprog, hvor det er meget nemmere at komme frem til ting," siger Tobias Søborg.
    Men det er også det fede v...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Hjerneforskningens top tre: Nyt om Alzheimers, et skænderi om tro og et gammelt mysterium om psyken

    Hjerneforskningens top tre: Nyt om Alzheimers, et skænderi om tro og et gammelt mysterium om psyken
    2024/09/20
    Årene efter Anden Verdenskrig var præget af fremgang inden for hjerneforskningen
    Her blev forskere for første gang i stand til at tage billeder inde fra hjernen, da CT- og MRI-scanninger blev opfundet i 60'erne og 70'erne.
    Men på trods af efterkrigstidens fremgang var dele af forskningen inden for psykiske lidelser præget af stilstand. For ingen kunne finde nogen årsagsforklaringer på psykiske lidelser i hjernen.
    Psykologerne havde helt opgivet og i stedet rettet deres fokus på adfærdspsykologi.
    Men da de nye hjernescanningsmetoder blev opfundet, fik hjerneforskerne blod på tanden. Nu skulle de finde ud af, hvor, hvordan og hvorfor psykiske lidelser opstår i hjernen.
    Men også de ramte ind i en blindgyde. Selvom de nye scanningsteknikker gav dem mulighed for at opdage mange nye hjernesygdomme, fandt de nemlig ikke det, de reelt søgte efter. De stod i en blindgyde.
    Så hvor står vi i dag - mange år senere? Står vi stadig i blindgyden, eller er vi kommet tættere på et svar på, hvordan psykiske lidelser opstår i hjernen?
    Det kan du finde ud af i denne uges episode af Brainstorm, hvor værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted giver dig en overflyvning over de tre vigtigste historier i hjernelandskabet anno 2024.
    Under overflyvningen gør værterne også ophold ved forskningen i den mulige forbindelse mellem religion og sundhed. De lander også for at se nærmere på en mulig ny medicin mod Alzheimers - alt sammen i selskab med Brainstorms helt egen husforsker, hjerneforsker og professor emeritus ved Københavns Universitet Albert Gjedde.
    Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app - bare søg efter 'Brainstorm'.
    Omkring 50.000 mennesker i Danmark er ramt af Alzheimers, og det er dermed den mest udbredte demenssygdom i landet.
    Nu har en gruppe japanske forskere fundet en mulig ny behandling, der potentielt vil kunne hjælpe de mange danskere, som lider af sygdommen.
    De har lavet et muse-studie, hvor de først gav musene Alzheimers for derefter at give dem en behandling med dopamin - et signalstof i hjernen, der blandt andet motiverer os til at gøre ting, vi finder nydelse ved.
    Selvom et muse-studie ikke kan overføres 1:1 til mennesker, er resultaterne, ifølge Brainstorms husforsker Albert Gjedde, alligevel interessante.
    Hvordan behandlingen virkede på musene, kan du finde ud af, hvis du hører Brainstorm-episoden. I episoden kan du også blive klogere på, hvorfor Gjedde mener, vi i skal stoppe med at snakke om Alzheimers som en sygdom, men i stedet se på det som en tilstand.
    Lyt med i episoden, og find ud af:
    Om religiøsitet kan tilskrives en drift i hjernen.
    Hvad mange forskere mener, at Alzheimers skyldes.
    Om religiøsitet har en positiv effekt på vores sundhed.
    続きを読む 一部表示
    3 分
  • Kræsenhed ligger i generne og topper ved syv-års alderen, ifølge ny forskning

    Kræsenhed ligger i generne og topper ved syv-års alderen, ifølge ny forskning
    2024/09/20
    Hvis du er forælder til et barn, der væmmes ved tanken om bestemte fødevarer, kan du måske ånde lettet op.
    For et nyt studie viser, at kræsne vaner i høj grad påvirkes af generne, skriver University College London i en pressemeddelelse.
    "Vi håber, at vores resultater, der viser, at kræsenhed i stor udstrækning er medfødt, kan afhjælpe forældrenes skyld," siger postdoc Zeynep Nas, der er hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen:
    "Den adfærd er ikke et resultat af forældrenes opdragelse."
    Forskerne mener, at de kræsne vaner begynder i småbørnsalderen og fortsætter i de tidlige ungdomsår. Børns kræsenhed skulle efter sigende toppe, når de er syv år gamle.
    I studiet, som er udgivet i tidsskriftet Journal of Child Psychology and Psychiatry, sammenlignede forskerne data fra et kohortestudie fra 2007, hvor man fulgte 2.400 tvillingepar i England og Wales og deres udvikling og spisevaner over tid.
    Forældrene skulle svare på spørgsmål om deres børns spisevaner, da de var 16 måneder, og tre, fire, syv og 13 år gamle.
    Tveæggede tvillinger, som kun deler 50 procent af deres gener, havde mindre til fælles i deres kræsne spisevaner, end de enæggede tvillinger, som deler næsten 100 procent af deres gener, viser det nye studie. Derfor må genetik spille en rolle.
    Selvom genetik påvirker kræsenheden, spiller miljø også en rolle, forklarer forskerne bag studiet.
    De kræsne vaner kan rigtignok fortsætte ud i ungdommen, men forældrene kan alligevel hjælpe deres børn med at prøve forskellig mad gennem barndommen, siger Alison Fildes, der er seniorforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
    Studiet har dog også dets begrænsninger, eftersom der var færre deltagere i syvårsalderen sammenlignet med andre aldersgrupper.
    Derudover var der i studiet en stor andel af familier med højere socioøkonomisk baggrund, når man sammenligner med resten af befolkningen i England og Wales.
    I fremtiden bør forskningen desuden fokusere på ikke-vestlige befolkninger, hvor madkulturen kan se anderledes ud, mener forskerne.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Arkæologisk vikingeskat i Norge: Fire armbånd med vild historie lå uberørt i 1.000 år

    Arkæologisk vikingeskat i Norge: Fire armbånd med vild historie lå uberørt i 1.000 år
    2024/09/20
    20 centimeter under jorden har fire smykker ligget skjult for omverdenen i næsten 1.000 år.
    Smykkerne har formentlig tilhørt de mennesker, der boede på en gård nær en bjergside i byen Årdal i den centrale del af Norge.
    Og nu er de pludseligt dukket op fra landbrugsjorden, da en ny vej til traktorer skulle anlægges, skriver Live Science.
    Armbåndene fortæller en vild historie om skjulte ejendele og en nedbrændt gård.
    Forskerne, der fandt vikingeskatten, mener, at den har været begravet i en mindre bygning, der formentlig husede slaver.
    "Det er et unikt fund, fordi vi meget sjældent finder sådanne genstande præcis, hvor de blev placeret," siger Volker Demuth, der er arkæolog og projektleder ved det arkæologiske museum ved Universitetet i Stavanger, ifølge artiklen.
    "Som regel bliver sådanne værdifulde genstande opdaget på marker, der er blevet pløjet, så en genstand er blevet taget helt ud af sin oprindelige sammenhæng. Da sølvskatten ikke er blevet flyttet, kan den give os helt nye indsigter i livet og samfundet i vikingetiden."
    Det viser sig nemlig, at smykkerne ikke er tilfældigt placeret i jorden på den norske gård. For 1.000 år siden husede landområdet en mægtig vikingegård. Forskerne har efter fundet af armbåndene fundet gryder, nitter, knivblade og slibesten.
    Derudover har de fundet bevis for, at gården blev brændt ned til jorden, hvilket tyder på at et angreb har fundet sted.
    Ifølge forskerne har det formentlig været nærliggende at begrave sølvarmbåndene hurtigt og flygte op i bjergene, da menneskene på gården har set fjenden komme anstigende.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Dansk gris kan rumme et af svarene på global sundhedskrise

    Dansk gris kan rumme et af svarene på global sundhedskrise
    2024/09/20
    Svie, hyppig vandladning og ildelugtende urin.
    Sådan beskrives nogle af de normale symptomer på blærebetændelse - hvilket ikke umiddelbart lyder som en trussel mod den globale sundhed.
    Men det er det.
    Nærmere bestemt er det behandlingen af den meget udbredte sygdom, der udgør en trussel. For lige nu bekæmpes urinvejsinfektioner i høj grad med antibiotika - og det øger risikoen for, at bakterier udvikler resistens over for det mest anvendte våben mod blærebetændelse.
    "Antibiotikaresistens er virkelig et af de allerstørste sundhedsproblemer, vi overhovedet har på verdensplan. Det koster mere end en million menneskeliv hvert eneste år, og det bliver kun værre," advarer adjunkt Patrick Munk til Videnskab.dk.
    Så hvordan skal man bekæmpe blærebetændelse og den sundhedskrise, der følger i kølvandet?
    Det håber Kristian Stærk, læge og postdoc ved Syddansk Universitet, at finde en del af svaret på i en svinestald på Fyn.
    På Syddansk Universitets (SDU) stald for store forsøgsdyr i Odense løber et hold legesyge grise omkring og roder i underlaget.
    De bærer rundt på en dyrebar last: En blære, der til forveksling ligner menneskers. Det gør alle grise, men lige præcis dem her er udtaget til at teste en vaccine, som virksomheden GlyProVac udvikler.
    Det er Kristian Stærk og hans kollega lektor Thomas Emil Andersen, der står for den praktiske del med at teste vaccinen på forsøgsgrisene.
    "De første seks uger bliver halvdelen vaccineret, hvor de får tre stik med to ugers mellemrum. Til sidst får de allesammen en eksperimentel blærebetændelse, hvor vi sprøjter en bakterie op i blæren. Så opstår der en infektion, og så følger vi det i seks dage," forklarer Kristian Stærk om forsøget.
    Meningen er altså at se, hvor stor forskel der er på sygdommens effekter i blærerne på de grise, der er vaccineret, og de grise, der ikke er.
    Det gør man dels ved at teste deres urin, mens de endnu er i live:
    "Her kan vi måle tilstedeværelsen af kolibakterier, og at der sker en stigning i inflammatoriske proteiner, som vidner om, at der er noget betændelse," forklarer Kristian Stærk.
    Og så ser man på blærerne, efter man har aflivet grisene.
    "Efter de seks dage, hvor vi måler urinen, bliver de aflivet og får opereret blæren ud. Så undersøger vi mængden af bakterier i blæren og sender den ind til mine kolleger, der ser på omfanget af blødning, hævelse og tilstedeværelsen af immunceller," forklarer Kristian Stærk og understreger, at grisene "ikke bliver klinisk syge eller får feber" under forsøget.
    Hvis du vil lære mere om forsøgsgrisenes liv, død og rettigheder, kan du læse denne artikel fra Videnskab.dk
    De danske forskere er ikke først til at få idéen om en vaccine mod urinvejsinfektioner. For eksempel bliver den spanskudviklede vaccinerende mundspray Uromune i disse år testet med lovende resultater.
    Og der er da også store sundhedsperspektiver i at udvikle en vaccine. For i behandlingen af urinvejsinfektioner bruges der store mængder antibiotika.
    Alene på danske plejehjem er op imod tre ud af fire udskrivelser af antibiotika målrettet urinvejsinfektioner.
    Generelt vil omtrent hver anden kvinde i løbet af sit liv få urinvejsinfektioner, og halvdelen af de ramte vil få det igen inden for et år.
    "Hos nogle bliver det ved med at vende tilbage og bliver nærmest halvkronisk igennem deres liv eller i lange perioder af deres liv," siger Kristian Stærk.
    I alt blev der i 2021 udskrevet over 48 tons ren antibiotika til danskerne, ifølge en rapport fra Statens Serum Institut.
    Endnu større er forbruget dog i svinestaldene i dansk landbrug, hvortil der i 2022 blev udskrevet godt 71 tons antibiotika - blandt andet til behandling af urinvejsinfektioner hos grisene.
    I både landbruget og sundhedsvæsenet er der erklærede mål og indsatser mod den massive brug af antibiotika.
    Verdenssundhedsorganisationen WHO har for eksempel i en mangeårig kampagne blæst til kamp mod antimikrobiel resistens - det vil sige mikrober som bakterier, virus og svampes resistens over for medicin.
    De skriver b...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Astronomer opfanger gasbobler på stjernes overflade i detaljeret video

    Astronomer opfanger gasbobler på stjernes overflade i detaljeret video
    2024/09/19
    Det minder måske om en omgang suppe, der bulderkoger i køkkenet.
    Men de her bobler er så enorme, at de estimeres at være 75 gange større end Solen.
    For første gang nogensinde har astronomer opfanget billeder af en anden stjerne end Solen, som er så detaljerede, at man kan se gasbobler på stjernens overflade.
    Det skriver European Southern Observatory (ESO) i en pressemeddelelse.
    I en ny timelapse-video ser man de store gasbobler, der rører sig på stjernen R Doradus - en rød kæmpe, som er cirka 300 gange større end Solen og er cirka 180 lysår væk.
    Forskere fra Chalmers University of Technology i Sverige står bag et nyt studie om observationer og tog billederne med det komplekse teleskop ALMA, som er et netværk af teleskoper i Chile.
    "Det er spektakulært, at vi nu kan afbilde detaljer på overfladen af stjerner, der ligger så langt væk, og observere fysik, som indtil nu kun kunne observeres på vores sol," siger ph.d.-studerende Behzad Bojnodi Arbab, som er medforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
    Det er energi i stjernens kerne, som skaber de store og varme bobler på overfladen, som så synker, når de køles ned - lidt ligesom en lavalampe.
    Denne proces kaldes for konvektion, og takket være ALMA-teleskopet har man kunnet opfange billeder, der viser netop det.
    Forskerne mener, at boblerne på R Doradus stiger og synker i en cyklus på en måned. Det er hurtigere, end hvad forskerne havde regnet med, når man sammenligner med konvektion på Solen.
    "Det virker, som om konvektionen ændrer sig, når en stjerne bliver ældre, på måder som vi endnu ikke forstår," siger professor Wouter Vlemmings, som er hovedforfatter til studiet.
    Ved hjælp af observationer som denne af R Doradus kan forskerne bedre forstå, hvordan stjerner som Solen opfører sig.
    Studiets resultater er udgivet i tidsskriftet Nature.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Angreb på Hizbollah: Hvorfor brugte de 'bippere' og walkie-talkies?

    Angreb på Hizbollah: Hvorfor brugte de 'bippere' og walkie-talkies?
    2024/09/19
    Den 17. september 2024 detonerede et stort parti personsøgere. Den følgende dag bød på endnu en bølge af eksplosioner forårsaget af eksploderende walkie-talkies.
    I skrivende stund lyder tabstallene på mindst 37 dræbte og over 3.200 sårede. Angrebene lod til at være rettet mod medlemmer af den libanesiske, shiamuslimske militærmilits Hizbollah.
    Ifølge The New York Times, som citerer amerikanske embedsmænd, står Israel bag sprængladningerne plantet i kommunikationsenhederne. Hizbollah havde for nylig bestilt et parti personsøgere ifølge artiklen.
    Angreb på forsyningskæden er også tidligere blev brugt i forbindelse med efterretnings- og militæroperationer. For eksempel opsnappede én af USA's sikkerhedstjenester, NSA (National Security Agency), computerhardware på vej til kunder i udlandet.
    NSA indsatte malware eller andre overvågningsværktøjer og ompakkede det til levering til en række udvalgte udenlandske købere, viser et internt NSA-dokument fra 2010.
    Det er en anden taktik end at skaffe sig adgang til en udvalgt persons kommunikationsenhed, som da Israels interne sikkerhedstjeneste, Shin Bet, hemmeligt plantede sprængstoffer i en mobiltelefon for at likvidere Yahya Ayyash, Hamas' dengang ledende bombemager.
    Hizbollah, som i mange år har været modstander af Israel, har skruet op for brugen af personsøgere i kølvandet på Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.
    Ved at skifte til relativt lavteknologiske kommunikationsenheder, som for eksempel personsøgere og walkie-talkies, forsøger Hizbollah tilsyneladende at komme i forkøbet på Israels velkendte sofistikerede evne til at spore angrebsmål gennem deres telefoner.
    Jeg er sikkerhedsekspert og har tidligere arbejdet professionelt med cybersikkerhed.
    Jeg ser mobilenheder som det ultimative sporingsværktøj for både offentlige og kommercielle enheder - såvel som brugere, kriminelle og mobiltelefonudbyderne.
    Sporing og overvågning af mobiltelefoner har bidraget til kampen mod terrorisme, lokaliseret forsvundne personer og hjulpet med at opklare forbrydelser.
    Men trackingen gør det samtidig nemt at overvåge og registrere en persons mest intime færden.
    Det kan være til legitime formål - fra forældre, der følger med i, hvor deres børn befinder sig, til at finde bilen på en parkeringsplads, til kommerciel reklame eller ondsindede formål, som stalking eller overvågning og sporing af politiske aktivister og journalister.
    Selv det amerikanske militær er fortsat bekymret over, hvordan amerikanske soldater kan spores ved hjælp af deres telefoner.
    Sporing af mobile enheder kan gøres på flere måder.
    For det første genererer telefonen trafik- og lokaliseringsdata, når den er i nærheden af lokale mobiltårne eller såkaldte 'Stingray'-enheder, som de retshåndhævende myndigheder bruger til at efterligne mobiltårne.
    Der er også funktioner indbygget i telefonens styresystem eller aktiveret af downloadede apps, der kan resultere i meget detaljeret sporing, som brugerne uforvarende accepterer ved at se bort fra softwareudbyderens privatlivspolitik eller servicevilkår.
    Den indsamlede datamængde bliver nogle gange solgt til regeringer eller andre virksomheder til yderligere datamining og brugerprofilering.
    Moderne smartphones har desuden indbygget Bluetooth, Wi-Fi og GPS-funktioner, der kan hjælpe med at lokalisere og spore brugernes færden rundt om i verden, både fra Jorden og via satellitter.
    Mobile enheder kan spores i realtid eller tæt på realtid.
    Almindelige tekniske metoder er blandt andet traditionelle radioretningsteknikker, brug af efterretningssatellitter eller droner, 'man-in-the-middle'-værktøjer (MITM) som Stingrays ('MITM' er en type cyberangreb, hvor en hacker placerer sig selv mellem to kommunikerende parter, red.) til at efterligne mobiltårne for at opsnappe og isolere enhedstrafik.
    Eller installation af malware som for eksempel Pegasus, udviklet af den israelske cybersikkerhedsvirksomhed NSO Group Technologies, til at finde en kommunikationsenheds placering.
    Brugerens internetaktivitet ...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Nyt studie: Region Sjælland er det sted i Danmark, hvor færrest overlever kræft

    Nyt studie: Region Sjælland er det sted i Danmark, hvor færrest overlever kræft
    2024/09/19
    "For 20 år siden var det at få kræft en dødsdom," fortalte Lars Løkke Rasmussen på vegne af SMV-regeringen, der i går præsenterede deres nye udspil til en sundhedsreform.
    Meget er sket siden, og sundhedsvæsenet er generelt blevet bedre til at behandle kræft ved at have øget fokus på screening og tidligere diagnosticering, fortalte han videre.
    Men noget er fortsat ikke helt, som det skal være, ifølge regeringen.
    Speciallæger har klumpet sig sammen i Region Hovedstaden, samtidig med at Region Sjælland kæmper for at kunne tilbyde patienter en passende behandling.
    Derfor foreslår regeringen at lægge Region Hovedstaden og Regionsjælland sammen til én samlet Region Østdanmark.
    En plan som eksempelvis Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen, er fortaler for.
    "Udfordringerne i Region Sjælland har over tid tårnet sig op. Og de vil ikke forsvinde eller blive mindre, hvis ingenting sker strukturelt," sagde hun for få dage siden til Jyllandsposten.
    Et nyt studie placerer da også Region Sjælland i bunden, når det gælder overlevelsesraten for kræftpatienter.
    Mere præcist har Region Sjælland i perioden mellem 2007 og 2021 tre procents lavere overlevelsesrate for kræftpatienter sammenlignet med landets øvrige regioner.
    "Tre procent er relativt meget - og der er derfor potentiale for forbedring," lyder det fra Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og overlæge på afdelingen for brystkræft på Herlev og Gentofte Hospital.
    Han er også medforfatter til det nye studie, der bygger på data fra mere end 500.000 kræftpatienter fordelt på landets hospitaler.
    Studiet viser, at der på tværs af regioner har været en fremgang i overlevelsesraten, der i gennemsnit ligger på 68 procent for patienterne med kræft i den 15-årige periode, men at Region Sjælland altså halter lidt bagefter.
    Den kedelige sidsteplads kan blandt andet skyldes, at patienterne i Region Sjælland generelt har mere fremskreden kræft, når de modtager deres behandling.
    "De går simpelthen senere til lægen med deres symptomer sammenlignet med borgere i andre regioner, og det kan selvfølgelig påvirke chancen for at overleve sygdommen," forklarer Niels Kroman.
    Derudover har flere undersøgelser vist, at Region Sjælland har haft problemer med at indfri målene om en kræftbehandling indenfor 27 dage - eksempelvis når det gælder brystkræft, hvor 8 ud af 10 patienter har ventet for længe.
    "Man kan godt være bange for, at den lavere overlevelsesrate i Region Sjælland skyldes en lidt dårligere sundhedsservice," siger Niels Kroman.
    Derfor hilser han også det nye sundhedsudspil velkomment.
    Tror du, at sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland kan højne overlevelsesraten for kræftpatienter i Danmark?
    "Ja, det tror jeg. Det vil give en mere ligelig fordeling mellem behov for behandling og ressourcer," siger Niels Kroman.
    Lige nu er der 50 procent flere speciallæger i Hovedstadsområdet i forhold til antallet af indbyggere sammenlignet med Region Sjælland, uddyber han.
    "Det er svært at forestille sig, at en anderledes fordeling ikke vil få en positiv effekt på patienternes mulighed for at få den rette behandling," lyder det fra Niels Kroman.
    John Brandt Brodersen, der er professor i almen medicin på Københavns Universitet er også positivt stemt overfor regeringens nye udspil.
    Han mener dog ikke, at den lavere overlevelsesrate blandt kræftpatienter i Region Sjælland skyldes en ringere behandling fra hospitalsvæsenet.
    "Det handler ikke om kompetencer hos lægerne i regionen eller om manglende behandlingsmuligheder," siger han.
    I stedet skyldes forskellen i overlevelsesraten ulighed i vores levevilkår i de forskellige regioner, mener John Brandt Brodersen.
    "I Region Sjælland er der flere med lavere uddannelse og ringere levevilkår sammenlignet med eksempelvis Region Hovedstaden," siger han og tilføjer:
    "Lavere uddannelse er kædet sammen med øget risiko for rygning, der igen kan lede til lungekræft. Så det er en ond spiral, og det er dén, man skal ændre for at ændre på overl...
    続きを読む 一部表示
    7 分