-
Kræsenhed ligger i generne og topper ved syv-års alderen, ifølge ny forskning
- 2024/09/20
- 再生時間： 2 分
- ポッドキャスト
-
サマリー
activate_samplebutton_t1
あらすじ・解説
Hvis du er forælder til et barn, der væmmes ved tanken om bestemte fødevarer, kan du måske ånde lettet op.
For et nyt studie viser, at kræsne vaner i høj grad påvirkes af generne, skriver University College London i en pressemeddelelse.
"Vi håber, at vores resultater, der viser, at kræsenhed i stor udstrækning er medfødt, kan afhjælpe forældrenes skyld," siger postdoc Zeynep Nas, der er hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen:
"Den adfærd er ikke et resultat af forældrenes opdragelse."
Forskerne mener, at de kræsne vaner begynder i småbørnsalderen og fortsætter i de tidlige ungdomsår. Børns kræsenhed skulle efter sigende toppe, når de er syv år gamle.
I studiet, som er udgivet i tidsskriftet Journal of Child Psychology and Psychiatry, sammenlignede forskerne data fra et kohortestudie fra 2007, hvor man fulgte 2.400 tvillingepar i England og Wales og deres udvikling og spisevaner over tid.
Forældrene skulle svare på spørgsmål om deres børns spisevaner, da de var 16 måneder, og tre, fire, syv og 13 år gamle.
Tveæggede tvillinger, som kun deler 50 procent af deres gener, havde mindre til fælles i deres kræsne spisevaner, end de enæggede tvillinger, som deler næsten 100 procent af deres gener, viser det nye studie. Derfor må genetik spille en rolle.
Selvom genetik påvirker kræsenheden, spiller miljø også en rolle, forklarer forskerne bag studiet.
De kræsne vaner kan rigtignok fortsætte ud i ungdommen, men forældrene kan alligevel hjælpe deres børn med at prøve forskellig mad gennem barndommen, siger Alison Fildes, der er seniorforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
Studiet har dog også dets begrænsninger, eftersom der var færre deltagere i syvårsalderen sammenlignet med andre aldersgrupper.
Derudover var der i studiet en stor andel af familier med højere socioøkonomisk baggrund, når man sammenligner med resten af befolkningen i England og Wales.
I fremtiden bør forskningen desuden fokusere på ikke-vestlige befolkninger, hvor madkulturen kan se anderledes ud, mener forskerne.
For et nyt studie viser, at kræsne vaner i høj grad påvirkes af generne, skriver University College London i en pressemeddelelse.
"Vi håber, at vores resultater, der viser, at kræsenhed i stor udstrækning er medfødt, kan afhjælpe forældrenes skyld," siger postdoc Zeynep Nas, der er hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen:
"Den adfærd er ikke et resultat af forældrenes opdragelse."
Forskerne mener, at de kræsne vaner begynder i småbørnsalderen og fortsætter i de tidlige ungdomsår. Børns kræsenhed skulle efter sigende toppe, når de er syv år gamle.
I studiet, som er udgivet i tidsskriftet Journal of Child Psychology and Psychiatry, sammenlignede forskerne data fra et kohortestudie fra 2007, hvor man fulgte 2.400 tvillingepar i England og Wales og deres udvikling og spisevaner over tid.
Forældrene skulle svare på spørgsmål om deres børns spisevaner, da de var 16 måneder, og tre, fire, syv og 13 år gamle.
Tveæggede tvillinger, som kun deler 50 procent af deres gener, havde mindre til fælles i deres kræsne spisevaner, end de enæggede tvillinger, som deler næsten 100 procent af deres gener, viser det nye studie. Derfor må genetik spille en rolle.
Selvom genetik påvirker kræsenheden, spiller miljø også en rolle, forklarer forskerne bag studiet.
De kræsne vaner kan rigtignok fortsætte ud i ungdommen, men forældrene kan alligevel hjælpe deres børn med at prøve forskellig mad gennem barndommen, siger Alison Fildes, der er seniorforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
Studiet har dog også dets begrænsninger, eftersom der var færre deltagere i syvårsalderen sammenlignet med andre aldersgrupper.
Derudover var der i studiet en stor andel af familier med højere socioøkonomisk baggrund, når man sammenligner med resten af befolkningen i England og Wales.
I fremtiden bør forskningen desuden fokusere på ikke-vestlige befolkninger, hvor madkulturen kan se anderledes ud, mener forskerne.