• Hjerneforskningens top tre: Nyt om Alzheimers, et skænderi om tro og et gammelt mysterium om psyken

  • 2024/09/20
  • 再生時間： 3 分
  • ポッドキャスト

Hjerneforskningens top tre: Nyt om Alzheimers, et skænderi om tro og et gammelt mysterium om psyken

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

  • サマリー

  • Årene efter Anden Verdenskrig var præget af fremgang inden for hjerneforskningen
    Her blev forskere for første gang i stand til at tage billeder inde fra hjernen, da CT- og MRI-scanninger blev opfundet i 60'erne og 70'erne.
    Men på trods af efterkrigstidens fremgang var dele af forskningen inden for psykiske lidelser præget af stilstand. For ingen kunne finde nogen årsagsforklaringer på psykiske lidelser i hjernen.
    Psykologerne havde helt opgivet og i stedet rettet deres fokus på adfærdspsykologi.
    Men da de nye hjernescanningsmetoder blev opfundet, fik hjerneforskerne blod på tanden. Nu skulle de finde ud af, hvor, hvordan og hvorfor psykiske lidelser opstår i hjernen.
    Men også de ramte ind i en blindgyde. Selvom de nye scanningsteknikker gav dem mulighed for at opdage mange nye hjernesygdomme, fandt de nemlig ikke det, de reelt søgte efter. De stod i en blindgyde.
    Så hvor står vi i dag - mange år senere? Står vi stadig i blindgyden, eller er vi kommet tættere på et svar på, hvordan psykiske lidelser opstår i hjernen?
    Det kan du finde ud af i denne uges episode af Brainstorm, hvor værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted giver dig en overflyvning over de tre vigtigste historier i hjernelandskabet anno 2024.
    Under overflyvningen gør værterne også ophold ved forskningen i den mulige forbindelse mellem religion og sundhed. De lander også for at se nærmere på en mulig ny medicin mod Alzheimers - alt sammen i selskab med Brainstorms helt egen husforsker, hjerneforsker og professor emeritus ved Københavns Universitet Albert Gjedde.
    Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app - bare søg efter 'Brainstorm'.
    Omkring 50.000 mennesker i Danmark er ramt af Alzheimers, og det er dermed den mest udbredte demenssygdom i landet.
    Nu har en gruppe japanske forskere fundet en mulig ny behandling, der potentielt vil kunne hjælpe de mange danskere, som lider af sygdommen.
    De har lavet et muse-studie, hvor de først gav musene Alzheimers for derefter at give dem en behandling med dopamin - et signalstof i hjernen, der blandt andet motiverer os til at gøre ting, vi finder nydelse ved.
    Selvom et muse-studie ikke kan overføres 1:1 til mennesker, er resultaterne, ifølge Brainstorms husforsker Albert Gjedde, alligevel interessante.
    Hvordan behandlingen virkede på musene, kan du finde ud af, hvis du hører Brainstorm-episoden. I episoden kan du også blive klogere på, hvorfor Gjedde mener, vi i skal stoppe med at snakke om Alzheimers som en sygdom, men i stedet se på det som en tilstand.
    Lyt med i episoden, og find ud af:
    Om religiøsitet kan tilskrives en drift i hjernen.
    Hvad mange forskere mener, at Alzheimers skyldes.
    Om religiøsitet har en positiv effekt på vores sundhed.
    続きを読む 一部表示
activate_samplebutton_t1

あらすじ・解説

Årene efter Anden Verdenskrig var præget af fremgang inden for hjerneforskningen
Her blev forskere for første gang i stand til at tage billeder inde fra hjernen, da CT- og MRI-scanninger blev opfundet i 60'erne og 70'erne.
Men på trods af efterkrigstidens fremgang var dele af forskningen inden for psykiske lidelser præget af stilstand. For ingen kunne finde nogen årsagsforklaringer på psykiske lidelser i hjernen.
Psykologerne havde helt opgivet og i stedet rettet deres fokus på adfærdspsykologi.
Men da de nye hjernescanningsmetoder blev opfundet, fik hjerneforskerne blod på tanden. Nu skulle de finde ud af, hvor, hvordan og hvorfor psykiske lidelser opstår i hjernen.
Men også de ramte ind i en blindgyde. Selvom de nye scanningsteknikker gav dem mulighed for at opdage mange nye hjernesygdomme, fandt de nemlig ikke det, de reelt søgte efter. De stod i en blindgyde.
Så hvor står vi i dag - mange år senere? Står vi stadig i blindgyden, eller er vi kommet tættere på et svar på, hvordan psykiske lidelser opstår i hjernen?
Det kan du finde ud af i denne uges episode af Brainstorm, hvor værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted giver dig en overflyvning over de tre vigtigste historier i hjernelandskabet anno 2024.
Under overflyvningen gør værterne også ophold ved forskningen i den mulige forbindelse mellem religion og sundhed. De lander også for at se nærmere på en mulig ny medicin mod Alzheimers - alt sammen i selskab med Brainstorms helt egen husforsker, hjerneforsker og professor emeritus ved Københavns Universitet Albert Gjedde.
Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app - bare søg efter 'Brainstorm'.
Omkring 50.000 mennesker i Danmark er ramt af Alzheimers, og det er dermed den mest udbredte demenssygdom i landet.
Nu har en gruppe japanske forskere fundet en mulig ny behandling, der potentielt vil kunne hjælpe de mange danskere, som lider af sygdommen.
De har lavet et muse-studie, hvor de først gav musene Alzheimers for derefter at give dem en behandling med dopamin - et signalstof i hjernen, der blandt andet motiverer os til at gøre ting, vi finder nydelse ved.
Selvom et muse-studie ikke kan overføres 1:1 til mennesker, er resultaterne, ifølge Brainstorms husforsker Albert Gjedde, alligevel interessante.
Hvordan behandlingen virkede på musene, kan du finde ud af, hvis du hører Brainstorm-episoden. I episoden kan du også blive klogere på, hvorfor Gjedde mener, vi i skal stoppe med at snakke om Alzheimers som en sygdom, men i stedet se på det som en tilstand.
Lyt med i episoden, og find ud af:
Om religiøsitet kan tilskrives en drift i hjernen.
Hvad mange forskere mener, at Alzheimers skyldes.
Om religiøsitet har en positiv effekt på vores sundhed.
政治・政府 衛生・健康的な生活 科学
続きを読む 一部表示

Hjerneforskningens top tre: Nyt om Alzheimers, et skænderi om tro og et gammelt mysterium om psykenに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。