-
サマリー
あらすじ・解説
I en Shamanic Quantum Healing session kan du møde alt mellem himmel og jord - i bogstaveligste forstand. Betina Bliss fortæller i det her afsnit om, hvordan hun kan føre dig ned i en let hypnose og derfra guide dig til at møde det eller dem, der kan give dig nye indsigter. Det er en slags rejse ud i andre dimensioner eller tidligere liv, hvor du kan finde svar på det, der fylder i dit fysiske liv. Er du i sorg, eller bærer du på en dyb, indre smerte, så kan en Shamanic Quantum Healing måske bringe dig i kontakt med lige det, du har brug for for at komme videre i dit liv.
Metoden er baseret på QHHT - en form for regression, oprindeligt udviklet i USA i 60'erne og 70'erne af hypnoterapeuten Dolores Cannon.
Læs mere om mig, Diana Lillianna Axelsen, på mind-body-energy.dk.
Hvis du vil følge "Ud af Natten" på Facebook, så meld dig ind i gruppen af samme navn. Så får du meldinger om, når der er nye afsnit og info om gæsterne m.m.
Det betyder også noget, hvis du giver podcasten et like eller en anmeldelse. Så hopper vi op i søgealgoritmerne, og flere får øje på både den og de mange muligheder, der er derude. For sorg og smerte er svær at være i - det ved jeg - og det hjælper tit at høre om, at der er lys forude.