検索キーワード： 殺人

Det lyder næsten utroligt, men ikke desto mindre afsonede denne artikels hovedperson to gange i sit liv en straf på 16 års fængsel, eller tugthus, som det dengang hed. Den første af de to domme fik han som 22-årig i 1903, men allerede før var han en god kending af politiet, idet han forinden havde afsonet tre år i forbedringshus for en række tyverier.

I København og omegn blev der i perioden fra 1976 til 1983 forøvet en række grove røverier mod supermarkeder og posthuse, hvor især to røverier i 1983 var særligt udbytterige.

De såkaldte fem forbandede år, som man i folkemunde kalder den tyske besættelse af Danmark fra d. 9. april 1940 til den 5. maj 1945, var en uhyre belastende periode for det danske politi. Den 19. september 1944 står som den mørkeste dato i politiets historie – den dag – da besættelsesmagten fjernede politiet over hele landet og sendte store dele af styrken til de tyske koncentrationslejre.

Den 10. januar 1975 anholdt kriminalpolitiet i Ålborg en psykiatrisk overlæge og hans fraseparerede hustru. Hermed indledes dette århundreds mest omtalte danske kriminalsag om vold og mishandling af værgeløse børn.

Under hensyn til, at udbyttet af udåden kun blev sølle 420 kroner til deling mellem de to gerningsmænd, kunne man vel på forhånd anse disse for endog særdeles afstumpede, men hertil må det dog retfærdighedsvis – hvis dette ord da kan benyttes i denne forbindelse, siges, at ugerningsmændene ikke uden grund havde regnet med et udbytte af helt anderledes omfang.

At en tyv overraskes hører til hverdagsscener, men at han bliver drabsmand er sjældent, ligesom drabsmanden sjældent er 66 år.

Røveri har som forbrydelse været kendt fra Arilds tid, men røveri har som alle andre forbrydelser mange afskygninger, og der dukker stadig nye op.

Bådbrand en nytårsaften på Lillebælt. En moder, hendes lille søn og yderligere to personer druknede. Hele Danmark var rystet. Men den eneste overlevende efter katastrofen gik på kro samme aften.

Den 11 februar 1980 under en domsmandssag i Østre Landsrets 11. afdeling blev der afsagt endelig dom i sagen mod en sparekassebestyrer, der ved underslæb over sparekassens kundekonti havde tilegnet sig 646.000 kr., hvoraf han uden sikkerhed og med et tilsvarende tab for sparekassen havde udlånt en del til personer, for hvem forholdet ikke medførte tiltale, og kr. 265.898 til et ægtepar, der blev dømt for bedrageri ved modtagelsen af beløbet.

D. 27 maj 1981 omkring kl 08.40 sagde den 10-årige Thomas farvel til sin moder og lillesøster for, som sædvanlig, at gå i skole. Da han gik på Forchhammersvej på Frederiksberg ud for nr. 15, kom en bil langsomt kørende. Den standsede, og en dør blev åbnet. Thomas blev forskrækket og, begyndt at løbe, men blev indhentet af en mand, der kom fra vognen. Han greb drengen og halvt bar halvt slæbte ham hen til vognen, hvor han blev lagt på bagsædet. Bilen kørte derpå derfra med stærk fart fra stedet.

Det, der i starten af denne sag så ud som et færdselsuheld, viste sig at være en kompliceret drabssag, hvor gerningsmanden efter en omfattende og grundig politiefterforskning blev idømt 10 års fængsel for overlagt drab.

23-årig kvindelig narkoman likvideret i park på Frederiksberg. Hun blev myrdet med 18 knivstik, fordi hun vidste for meget og tidligere havde talt med politiet.

Tidligt om morgenen søndag den 2. september 1979 fandtes i en baggård på Vesterbro i København et lemlæstet lig af en ung mand. Hvem var han og hvor kom han fra? Forelå der er en forbrydelse, måske en seksualforbrydelse, måske en likvidering eller kunne det være et ulykkestilfælde?

Landet over er der gennem tiderne blevet drevet ulovlig jagt, krybskytteri ved nattetide. En del af disse ulovligheder anmeldes til politiet, men i mange tilfælde foretager de jagtberettigede sig ikke noget, måske ud fra den overbevisning, at det ikke er muligt at finde frem til gerningsmanden.

Havde drabet fundet sted i vore dage, havde det med den op gennem årene stadig stigende og i sin brutalitet stedse voksende vold næppe givet anledning til mere end en kortfattet omtale i dagspressen.

Bankrøverier var noget, man talte om i gamle dage, og som fandt sted helt ovre i USA, men som al anden kriminalitet bredte denne kriminalitetssektor sig også til den øvrige vestlige verden. Også i vort sociale velfærdsland er denne kriminalitet ved at blive en hverdagsbegivenhed. Mange af disse røverier er udført mere eller mindre dilletantiske, men i det følgende skal berettes om et bankrøveri, der var vel planlagt og udført meget professionelt.

Et røveri på en servicestation på Skanderborgvej i Viby ved Århus, forøvet en mørk og blæsende januaraften i 1979, bevirkede at en 18-årig pige fik ansigtet vansiret for livstid. Sagens opklaring medførte temmelig usædvanlige forviklinger, hvilket viser, hvor fantastisk grundigt en efterforskning skal gennemføres, før en sag og dens aspekter kan anses for fuldstændigt belyst.

Når der begåes alvorlige forbrydelser, for eksempel: Drab, farlige røverier med anvendelse af våben, mordbrand og lignende, kommer politiet straks til stede, og der påbegyndes omfattende efterforskning med undersøgelser på gerningssted, personafhøringer i kvarteret og hos familie, og der tilkaldes tekniske afdelinger til assistance.

I tiden fra d. 4/8 1977 til d. 1/5 1978 – altså 9 måneder – levede den københavnske befolkning i en næsten konstant frygt for at blive ofre for den bombeterror, der blev udøvet specielt i den nordvestlige del af byen.

Den 19. september 1975 kl. ca. 05.10 blev der påsat en brand i et af pakhusene i Københavns Frihavn. Det blev begyndelsen til vel nok den første sag i Skandinavien, hvor hyrede amerikanske gangstere skulle brænde et vareparti af for at få udbetalt forsikringen. Forsikringsspørgsmålet lå i Sverige, da det skadelidte firma var svensk og derfor havde tegnet forsikring i et svensk forsikringsselskab.