検索キーワード： 著者 "Einar Már Guðmundsson" すべてのカテゴリー

Fuglen siger: "En digter som ikke kan flyve er ikke en digter," og digteren svarer: "En fugl som ikke kan digte er ikke en fugl." "Skal vi så ikke deles om opgaverne? Jeg flyver. Du digter." Med skarpt blik og mild humor belyser Einar Már Guðmundsson nogle af livets største udfordringer, når han i digtene i "Til rette vedkommende" sætter død og ensomhed over for liv, kunst, håb og kærlighed. Som ung i 70’erne var Einar Már Guðmundsson en del af det aktivistiske miljø omkring undergrundsforlaget Galleri Suðurgata 7.

Lys og varm roman,inspireret af forfatterens egen rejse som ung fra Island til fastlandet. "Pasfotos" er en rejseroman, en kærlighedsroman og en udviklingsroman, der tager os tilbage til Einar Már Guðmundssons egen ungdom i 70'erne. Her er boblende menneskeliv, glødende ungdom, sjove historier og grumme skæbner - det hele vævet sammen af Einar Már med velkendt snilde. Romanen er den unge mand Hallis beretning om en længst svunden sommer, hvor han og hans ven Jonni drager fra Island til Norges fjelde for at grave grøfter og spare penge op til at rejse Europa rundt.

I "Bankstraede nr. 0" spidder Einar Már Guðmundsson bankkrakket på Island og spørger til rimeligheden i at vaelte gaelden efter ekspansionsvikingernes haergen over på den islandske befolkning. I forfatterens vanlige stil blandes politik, etik, musik og litteratur, og vi kommer nok så vidt omkring: til komikere og kager, vaerdipapirer og vulkaner, rigdom og revolution samt ikke mindst udødelige The Beatles. Hvilket bringer os til Liverpool og til Penny Lane og Biolettis barbersalon. Også de store islandske prosaister i det 20. århundrede: Halldor Laxness, Þórbergur Þórðarson Guðbergur Bergsson er med os. Uforudsigelig og utraettelig manifesterer Einar Már Guðmundsson i 25 velskrevne, levende udfald et digterisk modspil til tiden.

Einar Már Guðmundsson er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981, og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets Engle" (1993) som modtog Nordisk Råds litteraturpris. I "Hundedage" spejler Guðmundsson gennem nutidens prisme den dramatiske tid i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Tiden for den franske revolution, historiens største vulkanudbrud og Islands første og eneste konge: "Hundedagskongen" Jørgen Jürgensen, en dansk kaperkaptajn, som i 1809 gennemførte et statskup på Island.

Einar Már Guðmundssons prisvindende romandebut fra 1982, der cementerede hans position som en af de nye tonangivende forfattere i nordisk litteratur. Romanen er en skildring fra efterkrigstidens Island af en flok drenge og deres daemoniske lege, der får skaebnesvangre konsekvenser. At blive dreng og mand, at komme til sprog og at komme til verden er baerende temaer i den taette, levende og konstant overraskende fortaelling.

Et voldsomt uvejr ryster for en nat fantasi og virkelighed sammen for en raekke personer - herunder barber Anton, en sagnkyndig sadelmager, en halvgal praest, fordrukne fiskere og druknede sømaend. Det er moderne social digtning om skolelaerere, praester, arbejdere, frisørsvende - og om børn, børn og atter børn. Men i deres verden med betonhuse, plørede veje, cafeteriaer, dueslag og søvnige barbersaloner faerdes der også nisser og dvaerge, strandvaskere, spøgelser, elverfolk og genfaerd. Her får virkeligheden en mytologisk dimension; eller også er det omvendt.

I årene omkring 1970 går heftige bølger igennem det islandske samfund: Protestbevægelser, et brat opbrud i moralopfattelse, import af hash og stærkere stoffer. Hele denne drift ser romanen gennem øjnene på en ung pige, der netop er ankommet til byen. "Røde dage" fortæller historien om pigen fra landet og hendes møde med moderniteten i form af en forvirrende by. Under hendes lange march på jagt efter bolig og job oplever vi hendes voksende forargelse ved mødet med klassesamfundets barske realiteter.

Einar Thor Jonsson er alkoholiker og narkoman. Forfatteren Einar Már Guðmundsson er "bare" alkoholiker. Den ene sidder i fængsel, den anden på den grønne gren. Men begge har de prøvet at sidde i saksen. Deres veje krydser hinanden første gang, da Einar Thor fra sin celle i statsfængslet Litla-Hraun skriver et brev til Einar Már, og anden gang tre år senere, da de træffer hinanden på et møde hos Anonyme Alkoholikere. Einar Thor overdrager sin korrespondance med kæresten Eva til Einar Már.

Brødrene Ragnar og Ivar er de centrale figurer i denne roman af Islands store nutidsfortæller. Ragnar plages af krigstraumer efter den spanske borgerkrig, og hans politiske kamp koster børnene dyrt, mens Ivar holder ferie på luksushoteller i Schweiz, løber på ski af elfenben og går i seng med stenrige grevinder og prinsesser. Einar Már Guðmundsson er med denne bog nået til tredje bind af Tavshedens trilogi, krøniken om islændingenes færd hjemme og ude - og navnlig nede, på bunden af samfundet - i det 20.

Einar Már Guðmundsson viser sit Reykjavik på vrangen. I 38 små noveller, hvoraf nogle er så korte, at de næsten har karakter af eftertænksomme strøtanker, morer vi os med forfatteren og bliver triste over livets absurditeter - men vi keder os aldrig! Selv om bogen er lille, er der masser af stof til eftertanke. "Einar, hvis du mangler en historie, så er jeg lige manden. Vi kunne skrive en glimrende bog." Sådan siger genfærdet Vidar, en af de mange tildragelser forfatteren møder i sit mystiske og magiske Reykjavik.

En eventyrlig og magisk fortælling, der samtidig formår at give et tidstypisk billede af Island i første halvdel af det 20. århundrede. Fattigdom og sult hærger Island, og for mange betyder det, at børnene må anbringes uden for hjemmet. Det er også tilfældet hos hovedpersonerne i "Drømme på jorden", hvor der er ti børn i familien: Otte drenge og to piger. Omdrejningspunktet er Sæunn, der er uhelbredeligt syg med tuberkulose og samtidig udviser synske evner, og hendes bror Olaf.

Beatles kommer til byen på en sjælden lp fra Sydengland, direkte importeret af en fuld sømand. Her tager Guðmundssons roman udgangspunkt, og herfra udfolder den sig til et festfyrværkeri af tossede drengestreger og erindringer om den ikke helt gennemskuelige kønsmodning. Fortælleren Johan Pjetursson ser tilbage på sin ungdom som flabet skoleelev, medstifter af beatorkestret Matchbox og lykkelig indehaver af kys fra både Helga og Katrin.