検索キーワード： 著者 "Emilie Nielsen" すべてのカテゴリー

Lex har fortalt sin kæreste Selma, at hans ekskæreste Lou er meget manipulerende. Da Selma skal hente Lex’ børn alene hos Lou, er hun derfor en smule nervøs, men Lou virker slet, som Lex har beskrevet hende, Da Lou og Selma begynder at tale sammen, går det op for Selma, at tingene måske ikke er, som hun troede. Der er noget særligt ved Lou – noget, som Selma ikke helt kan sætte fingeren på.

"Da toiletdøren åbnes, har jeg fortsat min hånd inde i trussen og to fingre inde i skeden, mens jeg gnider hårdt mod vasken. Chokeret og utroligt flov vender jeg hovedet og ser, hvem der har åbnet den dør, som jeg var sikker på, jeg havde låst. Selvfølgelig er det ham. Lang, ranglet, senet. Og det vigtigste i øjeblikket – med en pulserende bule i jeansene."

"Følelsen af hendes skede mod min tunge gør mit begær til at vokse, får hendes tunge, der i øjeblikket laver cirkler mod min klitoris, til at blive endnu dejligere. Vi begynder begge at blive mere og mere aggressive og rykker mod den andens mund, holder hårdt om den andens balder og bevæger os frenetisk dybere og dybere ind i den anden."

" – Ved du, hvad jeg altid har ønsket at gøre med dig? han sagde. Jeg har aldrig turdet, men jeg har altid ønsket at tage dig ... hårdt." Længe havde hun villet høre ordene. Men aldrig havde han ytret dem eller vist interesse. Han foretrak altid at putte, se middelmådige tv-serier og gå lange, romantiske gåture.

Han havde købt hvidvin til os, selvom vi egentlig havde haft lyst til noget stærkere. Vi sad med vores andet glas i hænderne, da telefonen ringede, og en lav stemme meddelte, at hun var ved døren. Jeg kunne mærke nervøsiteten nede i maven, og den frugtige vin smagte pludselig surt i munden. Min kæreste strøg mig støttende over ryggen og gik ud for at åbne. Jalousi klædt ud som liderlighed slog pludselig til. Selvtilliden sank, og jeg tog pludselig mig selv i at håbe, at hun var meget grimmere i virkeligheden.

Pauline, som hun hed, kom fra Firenze. Hun var på ferie med to veninder. Hun tog en tår af sin drink. Det endte med, at hun og Marianne blev siddende ved siden af hinanden, og at hun på et tidspunkt lagde hånden på Mariannes solbrune lår. Hvorfor det blev sådan, vidste de ikke. Hvad de derimod vidste, var, at Marianne ikke havde haft noget imod det, og at det kram, de gav hinanden, da de omsider gik hver til sit, varede længere tid end højst nødvendigt. "Hvis lejligheden byder sig, ville jeg ikke have noget imod en trekant," sagde Marianne til Birk.

Det, jeg havde brug for, var en frisk brise. I øjeblikket vidste jeg ikke, hvor jeg kunne finde den, men lykken stod mig usædvanligt bi, da jeg bestemte mig for at tage en pause fra solbadningen og snuppe en sangria på en hotelrestaurant. Jeg satte mig på en stol og ventede, mens jeg betragtede de få mennesker i restauranten. En tjener stod ved bardisken og kiggede indimellem ud over lokalet, i tilfælde af at nogle gæster skulle få brug for ham. Nu og da løftede han lidt ud i skjorten på brystkassen og lod mig forstå, hvor meget han gerne ville tage den af i varmen.